Det fysiske og det åndelige legeme

Teksten til uge 14 er hentet fra 1. Korinterbrev. Det var vist ikke en helt let tekst at tegne til. Vi har arbejdet lidt på at få kontakt til folk, som laver bibelstreger i Norge og Sverige, og i denne uge har et par af vores norske venner taget udfordringen op. Det er rigtig skønt at I vil være med, og I er altid velkommen til at deltage.

1. Korinterbrev kap. 15, 42-43

v42  Således er det også med de dødes opstandelse. Hvad der bliver sået i forgængelighed, opstår i uforgængelighed. v43  Hvad der bliver sået i vanære, opstår i herlighed. Hvad der bliver sået i svaghed, opstår i kraft.
(Bibelselskabets oversættelse fra 1992).

42 Det, der sker i naturen, kan sammenlignes med det, der sker, når de døde genopstår. Det, der lægges i jorden, er forgængeligt; det, der opstår, er uforgængeligt. 43 Det, der lægges i jorden, er værdiløst; det, der opstår, er herligt. Det, der lægges i jorden, er magtesløst; det, der opstår, er fuldt af kraft.
(Bibelen på Hverdagsdansk, Scandinavia)

 

Renate fra Norge: Det, jeg har valgt at fokusere på, er, hvad Jesus gjorde for os på korset, og at vi som kristne er så heldige, at vi har Hellighånden boende i os. Jeg har brugt elementer fra en digital fil, som jeg købte i den digitale online butik hos Illustrated Faith. Den er trykt på avery clear sticker paper. Dejligt at se, at her er andre i norden, som har opdaget biblejournaling 😊

 

Monica fra Norge: Her er mit bidrag! Tanken om solopgang… fandt ud af, at vandfarveblyanter let tværer ud…

 

Rikke: Denne uges bibelstreg er fra 1. Kor 15,42-43. Jeg tillod mig at læse lidt videre og min tegning trækker på referencen til Adam og Kristus fra vers 45.

Overskriften er Det fysiske og det åndelige legeme, og jeg blev optaget af forskellen på de to. Det fysiske legeme sammenlignes med Adam, som kom af jord. Det beskrives som forgængeligt, værdiløst og magtesløst. Det åndelige legeme sammenlignes med Kristus, fra himmelen og uforgængeligt, herligt og fuld af kraft. Jeg tror ikke at dette er et angreb på det fysiske legeme, men et løfte om en anden måde at leve på i fællesskab med Gud. Vi er skabt til herlighed, og for at nå dertil, må vi genopstå sammen med Kristus.

Tak for jeres bidrag. Bliv endelig ved med at dele. På den måde kan vi inspirerer hinanden og give Gud ære. Den næste udfordring ligger allerede klar. Velkommen!