Onsdag i påskeugen: Kvinden der salver Jesus – Matt. 26,6-13 eller Mark. 14,3-9

Onsdag d. 8. april: Matt. 26,6-13 eller Mark. 14,3-9
Overskriften i dag er “Kvinden med den kostbare duftolie i krukken”
Du kan læse refleksionen her, hvis du foretrækker at læse – eller se videoen nederst på siden.
Der er et par korte refleksioner som jeg vil dele med jer fra dagens tekst. Du kan enten læse Matt. 26,6-13 eller Mark. 14,3-9
Salvning: At salve med olie tilsat velduftende stoffer blev på Jesu tid brugt til hupleje og parfume, at vise en særlig gæst hæder og ære, som “en kærlighedsgerning mod en afdød” og ved indvielse af f.eks. konger, præster og profeter. (s. 19, Ugen der forandrede verden, Erik Ågård, Unitas forlag).
Du finder mange henvisninger til at blive salvet i Bibelen. F.eks. i Salme 23 i sidste halvdel af vers 5, hvor vi først læser “Du dækker bord for mig for øjnene af mine fjender” og så står der: “Du salver mit hoved med olie”.
Her som den særlige gæst der bliver vist ære og en kærlig handling.
Om profeten Samuel, der finder den senere konge David, da han endnu er dreng, og får besked på at salve ham. Her der det salvningen som indgang til tjeneste.
Du kan blive i billedet af salvningen. At kvinden lader olien løber ned over Jesus hoved.
Nardusolien er meget kostbar og det skulle have svaret til et helt års løn i den mængde hun kommer med. Det vækker forargelse blandt disciplene.
De skulle have været solgt og brugt på de fattige.
I denne tekst oplever jeg både en tilskyndelse til at reflektere over mit forhold til Jesus – og min tilbedelse af ham. Tilbedelse er sådan et ord der bruges meget i kirkelig sammenhæng – jeg kunne også sige hvordan jeg viser Jesus ære, hengivenhed og kærlighed. Har Jesus en plads og betydning for dig, som giver dig lyst til at vise ham ære, hengivenhed og kærlighed? Og hvordan kunne det se ud?
At gøre sit bedste: En anden ting, som teksten vækker hos mig er en sætning, som dagen eksempel på bibibelstreger også giver fokus. Det træder særligt frem i teksten fra Markusevengeliet – i 14,8: “Hun har gjort, hvad hun kunne. I den nye nudanske oversættelse står der: “Kvinden gjorde bedste, hun kunne …”
Som spejder kender jeg til mottoet: Gør dit bedste. Det kalder os til at bruge vores evner så godt som muligt … men jeg bliver også mindet om at jeg ikke kan eller skal gøre det bedre end jeg kan. Når jeg dvæle ved den linje i beretningen som den lyder i Markusevangeliet, så kan jeg godt mærke en længsel efter at det kan siges om mig: Hun gjorde det bedste, hun kunne ..

Links til illustrationer

De fleste illustrationer er af en anden kvinde der salver Jesu fødder, men her er lidt eksempler, som du kan blive inspireret af:

Onsdag i påskeugen, Kvinden der salver Jesus.

Dagens bibelrefleksion som video … med morgenhår, lidt vind i mikrofonen og et træt ansigt … ja, man er ikke frisk hver dag.Du kan læse refleksionen og finde links til illustrations-idéer på bibelstreger.dk/onsdagp20

Slået op af Bibelstreger i Onsdag den 8. april 2020