Fortæl, tegn og genfortæl – påskens bibelfortælling og bibelstreger

Bibelens fortælling med højtlæsning og tegning – bibelstreger i påskeugen sammen med børnene.

Hvert år i påsken læser jeg påskens bibelfortællinger for mine børn. Imens jeg læser tegner børnene de pointer de fanger fra teksten. Der er ikke nogle regler om hvad man skal tegne, det kan være alt, fra et enkelt ord der betød noget, til dele af elementer fra historien.

Vi tegner på det samme papir hver dag under hele påsken. Da børnene var små var min erfaring at et A3 var bedst, men A4 kan sagtens bruges, hvilket de bruger i år.

Her er et eksempel på hvordan papiret i slutningen af påsken kan se ud:

 

Når påsken er slut har vi gjort det til en tradition, at hver fortæller sin version af påskefortællingen ud fra sine tegninger.

Jeg har gemt børnenes tegninger, fordi det er hyggeligt at se tilbage på, og lidt sjovt at se hvilke pointer de fremhæver de forskellige år.

Men den primær grund til at vi tegner teksten handler om, at min erfaring er, at de husker langt mere af teksten, når de aktivt har forholdt sig til den, og ikke blot får den læst højt.

Når du hører noget information, er der stor risiko for, at du tre dage senere kun husker 10%, tilføjer du et billede, så husker du 65%.

I år læser vi Markus evangeliet. Vi startede i kapitel 10 vers 32, og vi slutter anden påskedag med kapitel 16 vers 15-20.